11. - 20. juli 2025
Photo: HeadQuarters
Late Night Jazz Jam m. Thor Johansen & Jens Emil Jensen (DK)
23:00
Thor Johansen (b) Jens Emil Jensen (drm)
Late night jazz på Headquaters
Til dette års Aarhus Jazz Festival har trommeslager og jam-host Jens Emil Jensen samlet et hold af fantastiske bassister, til at stå for årets officielle Late Night Jazz Jams, sammen med Jens Emil bag trommerne. Udover de officielle jamværter, så kan man forvente nogle fantastiske surprise-gæster inkl. internationalt anerkendte navne, til at skyde de forskellige jams godt i gang med en kort åbningskoncert!
Efter åbningskoncerten er jammen åben indtil 02.00 eller senere, hvor alle jazzcats må jamme med på scenen! Her mødes både danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum. Så tag dit instrument under armen eller på ryggen, og tag del i den musikalske fejring! På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Du kan se frem til sene aftenener hvor der er mulighed for at nyde gode øl og drinks, jamme med på scenen, eller bare læne dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når lokale unge jazztalenter og etablerede internationale profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!
Til denne jam får Jens Emil Jensen (trommer) selskab af den fantastiske bassist Thor Johansen!
Thor Johansen er en dansk kontra- og elbassist. Efter endt uddannelse på MGK med lærere som Peter Hansen, Morten Vestergaard og Thomas Fryland fortsatte han sine jazzstudier i fire år på konservatoriet i Haag fra 2019-23, hvor han havde fokus på kontrabas med vejledning fra de anerkendte lærere Gulli Gudmundsson, Tony Overwater og Mark Haanstra. Siden da har han været en del af JongMetropole 2023 og spillet sange og arrangementer af Bill Laurance og Chris Walden i nogle af Hollands og Tysklands største sale. Thors musik er inspireret af Lyle Mays, Pat Metheny, Dave Holland, Breaker Brothers, Joe Henderson, Wayne Shorter og Bill Evans Trio. Hans inspirationer rækker vidt og bredt, men de har alle legesyge med harmoni, klangfarve og groove som nøgleelementer.
Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her har han for nyligt færdiggjort sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström / Friman / Jensen Trio (FI / DK) som udgiver debut-album senere i år, samt jazz / fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.
Arrangør
HeadQuarters
28 11 71 44
Fri entré