Dét at sidde i en have og lytte til jazz

19/7/2024 | Forfatter: Maria Skov Schmidt | Fotograf: Camilla Seidelmann Lerner
3x DAYYANI +Akrofi, Dayyani Residence 18/07/2024

Se fotogalleri fra koncerten

På en af de få sommerdage, der er blevet tildelt af vejrguderne, oplevede jeg en hyggelig, intim fejring af jazzen og de nære relationer. Eftermiddag bød på en gennemgang af jazzstandarder, nye og gamle kompositioner i den helt korrekte setting. Og jeg er ligefrem ærgerlig over, at jeg ikke havde taget min familie med til festen i Camilla Dayyanis residence

Torsdag eftermiddag tog jeg på tur. Tog 4A'en mod Brabrand Nord, stod af og fulgte en sti, der gik mellem skov og villaer. Med kuglepen og notesbog under armen, troppede jeg næsten kejtet op til jazz-komsammen i Dayyani baghaven, hvor andre havde garderet sig med klipklapper og rosévin under teltets skygge. Lettere nervøs, grundet intimiteten, fik jeg sat mig til rette i en havestol på det bløde nyslåede græs. Omkring mig sad omkring 30 mennesker, fra nær og fjern, i et telt omkranset af staudebede, fuglekvidder og ligusterhække, hvor der i midten var skabt en scene. 

Under det hvide telt, bød Camilla Dayyani (vokal) kærkomment velkommen til de ankomne og introducerede familien. Familiemedlemmerne bestod af Camilla Dayyani, Carlo Dayyani (guitar), Antonio Dayyani (trommer) og grundet mangel på bassist i familien, havde inviteret en ekstra ind, nemlig Philip Akrofi på kontrabas. 

Normalt til en familiefest kan man drømme sig til indslag, hvor aktørerne faktisk har en tone i livet. Dette var heldigvis ikke på spil. Bandet spillede alle de fremmødtes smil frem fra starten, og kunne derefter gang på gang imponere med deres samspil. I spidsen var moster Dayyani, der som facilitator sikrede en rød tråd mellem numrene, så at sige festtalen, mens hun med sit nærvær og humør skabte stor relation til publikum. Samtidig var hendes sang, og især scat, både ørehængende og ganske enkelt rigtig godt.

Til hendes venstre stod Carlo Dayyani med elguitaren i hænderne. Med stor sikkerhed leverede han soloer, der understregede, hvorfor man skal holde øje med ham fremadrettet. Bagerst var trommeslageren Antonio Dayyani. Han havde, foruden Camilla Dayyani, også bragt kompositioner og covers med fra sin egen portfolio. Med en sikker hånd introducerede han blandt andet “Wow det er nat” og “Tak” . Kompositioner der blev nogle af de nedslag i festtalen, hvor følelserne virkelig kom i spil. Som det sidste familiemedlem stod Philip Akrofi med sin kontrabas og var fuldkommen til stede. Med en fantastisk indlevelse og sine kompetencer i sine soloer imponerede han. Også i festens højdepunkt, netop “Hvem kan sejle foruden vind", der endte i fællessang, beviste Akrofi, at han også gør det udmærket som kor. 

Med temaer som kærlighed, alderdom, naturen og længsel udgjorde numrene en god blanding af livets facetter, spillet af musikere, der stod forskellige steder i livet. Som en nærmest forlængelse af familien, var publikummet i haven både underholdt og tilstedeværende under hele arrangementet. Hvor publikum jokede med bandet og hentede sten til nodestativerne, da vindens brisen fjernede noderne for musikerne. Alle nød en festivalsscene, hvor man kunne opleve lyden af gøen og spotte en auroras hvide vinger. 

Alt i alt fik vi musikalsk som lovet: jazzstandarder, bløde ballader og originalitet til fingerspidserne. Men det at kunne opleve det i en smuk have, med solskin ovenikøbet, skabte et specielt intimt rum, som næsten kun findes fra en vellykket festtale. Denne scene var helt unikt. Og bestående af lysende Camilla Dayyani, den tilstedeværende, Carlo Dayyani, velspillende Philip Akrofi, og dygtige Antonio Dayyani udgjorde de sammen et fyldestgørende sprudlende bed, jeg gerne vil bede mere om. Gerne i samme have. Gerne på endnu sådan sommerdag. 

Sætliste:

I'm old fashioned 
nature boy 
Arabesk 
You I adore
At the cafe 
The sun 
Alone Together 
Wow det er nat 
Hyldest til bøgetræet 
Speak softly love 
One more hymn 
Hvem kan sejle foruden vind (bare på svensk) 
Summertime 
Tak