8. - 15. juli 2023

Photo: Café Smagløs
KÖZ (DK)
13:00
Anne Skov Frost Jensen (voc, trb), Alma Hjelholt (voc, trp), Johanna Mosbech (trp, voc), Frederik Lyhne Uhrenholt and Jacob Tang Maunsbach (g), Aske Høi Krogh (b), Bjarke Frandsen Andersen (keys, rap), Mathias Ploug (drm)
Fusion på tværs af genrer, stilarter og geografi
KÖZ er et spirende Aarhusiansk band med rødder i Roots and Hybrid-scenen. Bandet lader genrer og stilarter fra fjerne egne fusionere med moderne vestlige toner.
Musikken lægger op til dans såvel som eftertanke. Rock, hiphop, jazz og afro-grooves blandes med skæve toner og taktarter og melankolske svævende universer fra det kolde nord.
I bandet er der intet hierarki eller designerede sangskrivere. Numrene bliver til i rummet, når alle otte bandmedlemmer er til stede, og tager oftest udgangspunkt i en lille idé eller impro-session.
Derfor kommer KÖZ’s musik for alvor til sin ret, når bandet spiller live, og samspillet mellem bandmedlemmerne på scenen – og ikke mindst med publikum – løfter projektet til dets fulde potentiale.
Bandet har tidligere varmet op for Junglelyd og AddisAbabaBand, som er velkendte bands i det danske Roots and Hybrid-miljø.
Arrangør
Café Smagløs
42 51 25 50
Fri entré