AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025

Verdens hyggeligste trio (DK) - Photo: Café Smagløs

Photo: Café Smagløs

Verdens hyggeligste trio (DK)

13:00

Mark Chemnitz (p, voc), Oliver McEwan (b), Tom McEwan (drm)

Tom McEwans' påhit 

Tom McEwan og Oliver McEwan leverer sammen med pianisten Mark Chemnitz en eftermiddag med anekdoter, croonernumre, og hvad Tom McEwan ellers måtte finde på. Tom McEwans' påhit – som de kalder det. Ved denne koncert er trioen forstærket med Rasmus Bøgelund på trompet.

Tom McEwan kom i 1968 til Danmark og underviste i musik og engelsk, indtil han slog professionelt igennem i teaterverdenen, både som skuespiller og musiker, blandt andet i gruppen Klyderne med Jess Ingerslev, Jesper Klein og Lykke Nielsen (1946-2006) på en lang række danske scener og i tv.

Oliver McEwan er en af Danmarks mest afholdte og brugte musikere. Han har spillet og turneret med Medina, Kylie Minogue, Blue, Atomic Kitten, Nik & Jay, Burhan G, Rasmus Seebach, Rick Astley, 7 Aurelius, Cutfather, Bryan Rice, Orange, Ida Corr, Deekay Music (Sugababes, JLS, Lemar), Morten Breum, GL Music og Bombay Rockers m.fl.

Mark Chemnitz er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har spillet, turneret og komponeret med og for flere store kunstnere, herunder Thomas Buttenschøn, Mc Clemens, Dawn Joseph (UK) og hans eget band Soul Glo. Desuden har han undervist ensembler på musikkonservatoriet og været musikchef på flere tv-shows og musikoptagelser.

Mark er i øjeblikket ansvarlig for musikken i Front of House. Han har en passion for kommende musik- og vækstlagsinitiativer og er en del af organisationen for rytmisk amatørmusik under KODA, PLEKTOR og ORA som coach. 


Arrangør
Café Smagløs
26 74 49 90
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C